Praktiske informationer til hundeskole i Charlottenlund Skov

Ved tilmelding til holdtræning hos Digmedhund i Charlottenlund Skov er der nogle anvisninger og gode råd, som skal følges af hensyn til egen hund, andres hunde eller mennesker. Charlottenlund skov er en offentlig skov med flere hunde på besøg og der skal tages hensyn til de andre i skoven. Du er altid velkommen til at kontakte mig på bgorrissen@gmail.com.

Vejret og udendørs

Vi træner i al slags vejr. Husk overtøj til hunden, hvis det regner, blæser eller er koldt og eventuelt et tæppe/underlag til at sidde på. Særligt hunde med kort og tynd pels eller med oprindelig sydlig oprindelse kan fryse hurtigt. Sørg også for selv at være iført praktisk tøj og fodtøj, da der kan være mudret og regne/hagle etc. på træningsstedet. 

Hvad skal medbringes?
Jeres hund skal helst have en hundesele på med en let hundesnor på 2-3 meter. Jeg anbefaler en y-sele f.eks. fra haquihana, hunter eller dogcopenhagen. Ikke en sele som går vandret på tværs af hundens bryst). Der må ikke bruges flexline under træningen. 

I skal også medbringe masser af lækre og bløde træningsgodbidder (dogmoney), vand til jeres hund og hunde poser. Den skal ikke have spist lige inden hundetræningen.

Hvad med selve hvalpen eller hunden?

Sørg for at jeres hund er udhvilet, rolig og har haft tilpas med aktiviteter på selve hunde skoledagen. Den skal være luftet og have besørget inden. Kom i god tid, så de lige vænner sig til træningsområdet i Charlottenlund Skov. De skal være i snor lige ved træningsstedet, men gerne uden snor i Charlottenlund Skov. Husk at spørge om din hund må hilse på andre hunde.

Jeres hund skal være rask for at kunne deltage i hundetræningen og må ikke kunne smitte andre hunde med sygdomme. Hunde i løbetid må ikke deltage.

Hvor?

Vi træner på Grøndalssletten- på et afgrænset lidt lukket område af Grøndalssletten- i Charlottenlund Skov (offentlig hundeskov). I kan parkere ved Grøndalshuset (selvejende institution) på Ordrup Jagtvej 112, 2920 Charlottenlund, hvor indgang til Grøndalssletten ligger.

Nærmeste S-tog station er Charlottenlund station, hvor man hurtigt kommer til Grøndalssletten fra bagudgangen af stationen. I forbindelse med tilmelding får I præcist at vide, hvor hundetræningen foregår.