Hundelufterturene og tips/tricks om hunde

Nyheder

Jeg vil løbende lægge nyheder op om hundes adfærd, deres trivsel og sundhed, træningstips og gode samarbejdsråd. Du kan læse mere om DIGMEDHUND på Om

Omsorgsråd til den ældre hund 150 150 Betina

Omsorgsråd til den ældre hund

4. omsorgsråd til din ældre hund
  1. Lav et dagligt sundshedstjek på din hund og spar på dyrelægeregningen. Din hund kan med alderen have udviklet sygedomme og skavanker. Hold øje med din hunds krop og eventuelle behandlingsbehov ved at føre begge dine hænder samtidig langs siden, på benene, under maven og på ryggen. Er der forandringer, hævelser nogen steder på kroppen eller reagerer din hund på berøringen? Gå hellere 1 gang for meget til din dyrelæge!
  2. Gør livet mere komfortabelt. Sørg for en blød seng med et ekstra tæppe. Ældre hunde ligger mere ned og sover og har stive og måske ømme led og lemmer. Tag mad- og vandsskåle op i en højde, så din ældre hund ikke skal bøje sig for lang ned. Det afhjælper især ømme skuldre. Husk at en hund ikke viser tydelige smertetegn, selvom den har ondt. Det er et svaghedstegn for en hund at vise smerte. Husk også en rampe til op og ned i bilen. En (ældre) hund må ikke tvinges til hop op eller ned eller tvinges til at gå på trapper.
  3. Hold hjernen frisk. Mange gamle hunde sover tiden væk og er i virkeligheden deprimeret. En hunds hjerne kan holde sig frisk hele livet, hvis den bliver brugt og stimuleret. Den letteste måde er at lade den være en del af familiens aktiviteter og oplevelser. En hund elsker at have opgaver og føle sig nyttig. Den vil også sætte pris på spor- og søgeøvelser.
  4. På tur. Lad din hund selv vælge sit rolige tempo og pres den ikke til for lange ture. Kast endelig ikke med hverken pinde eller bolde. En forkert og alt for hurtig bevægelse kan give fysiske skader eller kronisk betændelsestilstande på grund af overbelastning. Sørg for at den møder eller får besøg af hundevenner. Kør gerne den ældre hunde til nye og spændende steder, som giver udfordringer for hundesnuden.
Her er 4 gode råd, når du skal på tur med din hund 150 150 Jonathan

Her er 4 gode råd, når du skal på tur med din hund

1. Gå nye steder med sjovt terræn og ikke kun ligeud på asfalt. De samme ture keder din hund

2. Ha´ det rigtige udstyr. En sele og en løs snor er langt bedre for din hund end et halsbånd. Din hund vil takke dig for ikke at få ondt i nakken.

3. Lad din hund få masser af snusetid på turen og mulighed for at undersøge sine omgivelser. Din hund bliver stimuleret, glad og er dejlig træt efter turen.

4. Gå ikke for alt for lange ture. 20 minutter med masser af snusen er langt bedre end 1 times løb. Din hund bliver rolig, harmonisk og ikke “kørt op”.

Kontakt mig

Du er altid velkommen til uforpligtende at kontakte mig. Så kan vi tage en snak om, hvad jeg kan tilbyde dig.

Du kan med fordel ringe til mig
Ring til Betina Gorrissen på 23655339

Du kan også altid skrive en email: