Hundeluftning

Hundeluftertur på stejlepladsen i Skovshoved med Holger og Maxi.

SELVE HUNDELUFTNINGSTUREN

Jeg tilbyder professionel og sikker hundeluftning i hverdagen-en slags skovbørnehave for hunde. I det fri får din hund masser af motion og leg i selskab med højst 4 andre hunde. Det lave antal er sat for at kunne tage individuelle hensyn til den enkelte hund. Et meget højere antal af hunde sammen kan give uoverensstemmelser og skabe stress. Nogle hundelufter med 10-12 hunde på en fælles tur vil selvfølgelig påstå noget andet! Udover at lege med andre hunde, vil den på hundelufterturen blive udfordret og få rig mulighed for at snuse og undersøge alting nærmere. Det foregår altid et sikkert sted og gerne steder, hvor terrænet eller underlaget skifter. Dette bidrager til opbygning af din hunds muskler og hjælper til en hundekrop i balance. Det kan være på stranden, i skoven, i en park eller et helt fjerde sted i lokalområdet. Eventuelt indlægges forskellige træningsøvelser med hundene. Du kan se billeder fra hundeluftningsturene og få yderliger oplysniger om turene på Digmedhunds facebookside DIGMEDHUND.

Mine kunder er hundeejere, som ikke selv har tid eller mulighed for at lufte deres hund hver dag og som vil være sikker på, at deres hund ikke keder sig eller ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret. Eller som har lyst til at forkæle deres hund og give den en hverdag ud over det sædvanlige.

PRAKTISK INFORMATION OM HUNDELUFTNING

Selve turen uden transport varer typisk ca. 60 minutter. Det svarer til de fleste hundes daglige motionsbehov. Din hund bliver hentet og bragt til døren, får tørret eventuelle våde hundepoter, får frisk vand og en godbid som farvel.

Du behøver ikke at tænke på, om din hund er blevet aktiveret og har fået gået nok tur den dag. Samtidig undgår du, at din hund får adfærdsproblemer på grund af kedsomhed og manglende stimulering. Du vil helt sikkert få en glad, men også træt hund hjem.

Jeg vil kunne give dig gode råde og vink om din hund, som du kan bruge i din omgang med din hund. Dette på baggrund af mine erfaringer og observationer på turene.

OM DIN HUND

Din hund skal være socialiseret, så den kan komme med på tur sammen med andre hunde. Den skal helst have lært almindelige basale færdigheder, som indkald. Din hund vil gå løs på turen, medmindre du helst vil have den i snor. Din hund skal også bære hundetegn på turen.

Din hund skal være vaccineret, fri for sygdomme og have en ansvarsforsikring, som dækker i tilfælde af at din hund kommer galt af sted på turen. En hund i løbetid kan ikke komme med på fællesture, men kan komme på ene tur. Hvis din hund ikke er socialiseret, hjælper jeg dig gerne med dette; i starten ved en-til-en hundetræning. Læs mere under hundetræning.

En hundehvalp egner sig ikke til at komme med på fællesture i skovbørnehaven, før den er ca. 6-8 måneder. I mellemtiden tilbyder jeg at gøre den klar til at komme med på fælles hundeluftningsture. Læs mere under hundehvalpe.

Hundeluftning:
Månedsabonnement (5 hverdage, max 21 gange): 4000 kr. om mdr./190 kr. pr. tur.
10 turskort m 1-4 faste dage: 2350 kr. for kort/235 kr. pr. tur.

Enetur: 375 kr. pr. tur.

Hjemmebesøg inden første tur: 200 kr.

Hunde med månedsabonnement, får abonnementsperioden forlænget med det antal dage, som den er i feriepasning.

Kontakt mig

Du er altid velkommen til uforpligtende at kontakte mig, så vi kan tage en snak om hvad jeg kan tilbyde lige netop dig.

Du kan med fordel ringe til mig
Ring til Betina Gorrissen på 23655339

Du kan også altid skrive en email: