OM DIGMEDHUND

Uddannelse som hundeadfærdsbehandler og hundetræner

Jeg har afsluttet min uddanelse som hundetræner- og hundeadfærdsbehandler i oktober 2018 efter 1 1/2  års uddannelse. Jeg har certifikat på Turid Rugaas Dog Trainer Education-dog training international.

De vigtigste emner, som jeg har beskæftiget mig er: instinktiv adfærd hos hunde, kendeskab til forskellige hunderacer, hundes sundhed og livsstadier, frygt/aggression hos hunde, stress hos hunde, typer af gøen og årsag, adfærdskonsultationer og praktisk problemløsning, praktisk hundetræning og samarbejdsøvelser, mental og fysisk stimulerering af hunde og praktisk spor- og søgearbejde med hunde.

Jeg har en masse praktisk erfaring med hundetræning, hundeadfærdsbehandlinger og luftning af forskellige hunde, både i alder og race. Jeg har lært meget af de hunde, som jeg har hjulpet og fulgt tæt fra morgen til aften gennem DIGMEDHUND. Min egen hund Maxi, som er en bomuldshund, har også lært mig en masse om hunde. Jeg blev for eksempel overrasket, da jeg på spor- og søgekurset fandt ud af at Maxi er en fantastisk sporhund. Han var bedre end nogle af jagthundene! Det er vigtigt at have tilbragt mange stunder sammen med hunde for at forstå dem og vide, hvad der skal til for at gøre dem begejstrede og velstimulerede. Du kan også følge med i DIGMEDHUNDS nyheder, se mere på Nyheder

Mere om ansigtet bag DIGMEDHUND

Jeg har en stor passion for dyr! Så enkelt er det. Det giver mig stor glæde at hjælpe en familie til at få en god start med en hundehvalp eller få løst udfordringer med en hunds adfærdsmønster. Tit er det kun et par kunstgreb, der skal til for at samarbejdet mellem hunden og hundejeren fungerer igen. Nogle gange tager det også tid og kræver tålmodighed.

Jeg sætter pris på at gå lange ture med hunde og observere deres sprog og se hvordan de kommunikerer. Hver enkelt hund er forskellig og har sin helt egen personlighed. Det er sjovt at lære hver enkelt at kende og få skabt en kontakt. det er meget forskelligt hvad de kan lide og har lyst til.

Jeg er 55 år, uddannet jurist og ønskede efter mange års arbejde inden for mit gamle fag at forfølge en drøm om at blive selvstændig hundeadfærdsbehandler, hundetræner og –passer.  Dette blev en realitet i 2017, hvor jeg etablerede DIGMEDHUND. Jeg er mor til 3 store børn og bor sammen med min mand og min bomuldshund “Maxi” i Skovshoved. Jeg rider islænderheste i min fritid.

Samarbejdet med hunde- dæmpende signaler

Jeg synes en hund skal kende spillereglerne for at være sammen med andre mennesker og hunde. Den skal samtidig have det sjovt, lære nye ting og have mulighed for at bruge alle sine sanser. Den skal have lov til at udforske sine omgivelser og få stimuleret sin nysgerrighed. En forudsætning for at en hund kan være velfungerende i samspillet med mennesker og andre hunde, er at den føler sig tryg og rolig.

Alle ingredienser, der er vigtig for at en hund har lyst til at samarbejde med os mennesker. En hund skal ikke tvinges til noget den ikke vil. Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte hund og tilpasser adfærdsbehandlinger med løsningsmodeller, turene og træningen efter, hvor din hund er i sin udvikling og hvilken race evt. blandingsrace den tilhører. Jeg lytter til, hvad den enkelte hund ønsker eller ikke ønsker. Det interesserer mig, at hunde kan blive ved med at lære hele livet.

Dæmpende signaler er de mindre og finere tegn, som en hund bruger for at forhindre at konflikter opstår. En hund ønsker at samarbejde med andre hunde og mennesker. Det har sikret dens overlevelse. Når en hund bruger dæmpende signaler kan man sige, at ”den taler med mindre bogstaver i modsætning til store bogstaver”. Når man kan aflæse en hunds dæmpende signaler, får man redskaber til at forstå hvad en hund vil kommunikere til sin omverden.

Kontakt mig

Du er altid velkommen til uforpligtende at kontakte mig. Så kan vi tage en snak om, hvad jeg kan tilbyde dig og din hund.

Du kan med fordel ringe til mig
Ring til Betina Gorrissen på 23655339

Du kan også altid skrive en email: